Gåsepigen

Jæj, det smagte godt, rigtig godt endda! Der er noget iskrystal i, men jeg tror, det er fordi ananassen bare er løseligt vendt i iscremen. Jeg blendede noget ananas med lidt sukker ligesom i blåbærisopskriften og prøvede at lave en “swirl”-effekt. Jeg siger prøvede, for ananassen kan ikke rigtig ses i iscremen. Jeg har ikke smagt vanilleisen endnu. Hm, det er jo en stor fejl. Det gør jeg lige.

(Går ud til fryseren i skuret iført pandelampe og armeret med ske fra Børnenes Trafikklub – mit dessertservice. Lettere anfald af panikangst hos gås, der tror, at NU går jeg fra den. Pauseskærm med billeder af Georg & Leo, der ligger og er nuttede sammen i sengen…)

Nu sidder du nok og tænker: “Jimmen, jeg kan jo ikke se de billeder” og overvejer strategier for at få din møgskærm til at virke:
Inden du kammer helt over, kan jeg berolige dig og fortælle, at bilderne er MIN pauseskærm. Kun min. Du må nøjes med G & L på kontorstolen – nååårrrrhhh…:
Nå, tilbage til vanilleisen – gætter på du sidder helt ude på kanten af stolen af bar’ spænding: Isen var nem at sætte skeen i, uden at være for blød. Cremet konsistens uden antydning af iskrystaller og en så-englene-synger smag af vanille med en antydning af karamel. Yippie, en vellykket is! Her kommer opskriften:

Jeg synes ikke, at hjemmelavet is er noget særligt. Det plejer at være noget underligt kønsløst noget med klumper og iskrystaller i, som damerne omkring bordet – sikkert for ikke at bringe værten i forlegenhed – roser til skyerne. Mit eget forsøg ud i islavning blev sidste år til to noget mislykkede forsøg – den ene smagløs og hård som sten; den anden smagte ok, men var alt for fedtet og ville ikke fryse ordentligt.

Jeg undersøgte markedet for ismaskiner og blev efter timers research enig med mig selv om, at intet mindre end en italiensk vidundermaskine med kompressor ville kunne gøre det. Sådan en koster fra ca. 4.000 kr. og opefter – meget opefter – og jeg har heller ikke plads til den… så isfremstillingen blev skrinlagt på ubestemt tid.

Moderen havde så medbragt en hjemmelavet blåbæris. Forberedt på at rose den – uden at blive for entusiastisk, så jeg ville blive nødt til at spise for meget af den – tog jeg et overkommeligt stykke. Til min store overraskelse smagte det godt – rigtig meget godt endda – og konsistensen var lækker og cremet. Jeg skulle slet ikke overtales for at lade resten blive stående i min fryser, og jeg blev endda så nærig med isen, at jeg ikke tog den med til kaffeklub.

Jeg fik opskriften, men havde ikke fået forsøgt den selv. I mellemtiden havde jeg været på nettet og finde flere isopskrifter, og en af dem skulle være garanteret krystalfri, fordi der er marengs vendt i.

I dag skulle det så være. Jeg har virkelig svært ved at følge en opskrift uden at eksperimentere lidt, og det kom jeg også til denne gang. Resultatet er lige blevet frosset ned – det blev en blanding af marengsopskriften og blåbæropskriften, med ananas i stedet for blåbær. Hvis det smager bare halvt så godt frosset, som det gør i “rå” tilstand, skal jeg nok lægge opskriften ud.

Her er foreløbig mors blåbæris:

Hm, gad vide, om det fungerer. Ideen var, at man skulle kunne downloade opskriften som pdf-fil.

Der skal bruges selvhævende mel, og det kan entes købes her eller laves i følge anvisningerne i opskriften. Go’ fornøjelse!

1 brev bagefast kagecreme, fx. Oetker

4,5 dl. mælk

400 g. kokosmel

200 g. sukker

2 æg

2 ts. vanillesukker

150-200 g. chokolade

Bland cremepulver og mælk efter anvisning på pakken. Der skal blive 500 g. creme ud af det.

Lad cremen stå i køleskab i 20-30 min. og pisk den derefter igennem igen.

Bland resten af ingredienserne i og lad dejen stå i mindst et kvarter.

Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i små eller større toppe på en bageplade.
Toppene hæver ikke, så de kan stå meget tæt.

Bag toppene øverst i ovnen ved 180 grader i 15-20 min., indtil de er gyldne.

Køl dem af og sæt dem i køleskab.

Dyp toppenes bund i smeltet chokolade.

Opbevares køligt, så chokoladen ikke smelter igen.

Dejen skal være ret fast, ellers flyder toppene ud. Hvis den er for flydende, kan man fylde ekstra kokosmel i og lade det stå og trække lidt igen.

Der bliver ca. 2 plader á 64 små toppe (3 cm. i diameter og 3-4 cm. høje) af portionen.

Man kan også lave 40 store toppe – de bliver bagerstørrelse og er næsten et helt måltid.

Laver man små toppe, er det vigtigt, at de bliver høje – ellers er det svært at dyppe dem i chokolade uden at tabe dem.

Jeg tilsætter sommetider 1 dl. Fibrex, som er fiberflager fra sukkerroer. Så skal der bruges 5 dl. mælk til cremen. Jeg kan ikke smage forskel, og fiberkokostoppe lyder jo meget sundere!

Toppene kan fryses, før de får chokolade på.

1 kg hakket kalv & lam eller okse & kylling

2 mellemstore finthakkede løg

3 ts. salt

2-3 æg

4 dl. bouillon

8 ss. rasp

2 ss. mel

2-3 fed hvidløg

½ ts. chipotle-chilisovs

en lille bøtte fetaost i minitern

1 potte frisk basilikum eller oregano

Bland alt undtagen kød.

Bland kødet i – helst med farsrører.

Form store frikadeller med en ske, som jævnligt dyppes i en kop koldt vand.

Skru helt op for blusset mens smørret smelter på panden.

Skru ned på medium eller lidt over, når smørret er lysebrunt og færdigt med at bruse.

Kom frikadellerne på.

Steg frikadellerne ca. 8 minutter på hver side. Vend dem i den rækkefølge de kom på.

De skal være gennemstegte. Prøv evt. at skære en af dem igennem.

Hvis man skal stege flere hold frikadeller, skal panden gøres ren mellem hvert hold, ellers sprutter det helt vildt.

De smager bedst som frikadeller, men hvis man ikke gider stå og forme og vende og blive spruttet på, kan man hælde farsen på en bageplade med bagepapir, forme den til en fin klump og bage den ved 200°, til den er gennemstegt, ca. ½ time.