Jæj, det smagte godt, rigtig godt endda! Der er noget iskrystal i, men jeg tror, det er fordi ananassen bare er løseligt vendt i iscremen. Jeg blendede noget ananas med lidt sukker ligesom i blåbærisopskriften og prøvede at lave en “swirl”-effekt. Jeg siger prøvede, for ananassen kan ikke rigtig ses i iscremen. Jeg har ikke smagt vanilleisen endnu. Hm, det er jo en stor fejl. Det gør jeg lige.
(Går ud til fryseren i skuret iført pandelampe og armeret med ske fra Børnenes Trafikklub – mit dessertservice. Lettere anfald af panikangst hos gås, der tror, at NU går jeg fra den. Pauseskærm med billeder af Georg & Leo, der ligger og er nuttede sammen i sengen…)
Nu sidder du nok og tænker: “Jimmen, jeg kan jo ikke se de billeder” og overvejer strategier for at få din møgskærm til at virke:
Inden du kammer helt over, kan jeg berolige dig og fortælle, at bilderne er MIN pauseskærm. Kun min. Du må nøjes med G & L på kontorstolen – nååårrrrhhh…:
Nå, tilbage til vanilleisen – gætter på du sidder helt ude på kanten af stolen af bar’ spænding: Isen var nem at sætte skeen i, uden at være for blød. Cremet konsistens uden antydning af iskrystaller og en så-englene-synger smag af vanille med en antydning af karamel. Yippie, en vellykket is! Her kommer opskriften:
