Keld og jeg havde 12.-13.-14. februar besøg af Kelds personlige designer. Hun og Keld blev enige om, at forårets bordeaux-trend ville stå fint til Kelds lyse teint og spirende krokusser, så Keld endte weekenden i en skræddersyet velouragtig blesele med masser af plads til æggemave og bevægelse.

Keld afregnede lørdag ved at lægge hele to æg inden for kun én time. De blev til røræg, som vi spiste til morgenmad med bacon og amerikanske pandekager. Lækkert!

Efter morgenmaden (tak for mad, Keld) skulle Keld så møde endnu et designindslag i kategorien “fjerkræ”: Gåselampen. Den har rejst fra Amager til Århus via Ballerup, endnu et sted i København og Vestbjerg. Utallige familemedlemmer (onkel Dan) og naboer har været involveret i den farefulde færd, som vel bedst kan sammenlignes med Nils Holgersens forunderlige rejse.

“Ja, det er dig, jeg taler til!”

“Virker til at være den tavse type.”

Keld studerede sin tvilling (det er lampen til venstre) uden den store entusiasme, men han tyggede da lidt i den og var i hvert fald ikke bange for den. Det er jeg til gengæld: Hver gang jeg får øje på den i udkanten af synsfeltet, tror jeg, det er Keld, der er hoppet op på bordet. Undtagen om aftenen, når der er lys i, så er bare hyggelig.

Jeg elsker den og har nu fået sat en timer på, så den tænder og slukker automatisk hver aften.