Mine hænder skaller. Næsten altid. De ser ud, som om jeg lige er kommet hjem fra mit job som skurekone: røde, let hævede og med ru, hvide flager overalt. Har gennem årene indkøbt litervis af håndcreme, men lige lidt hjælper det. Nu skal det så retfærdigvis indskydes, at de fleste cremer skal PÅFØRES, før de har en effekt, og det er nok der, kæden hopper af. Kan i øvrigt stærkt >>indsæt ord, der er det modsatte af “anbefale”<< Hand & Nail. Den efterlod mine hænder rødere, ruere og med blødende revner på knoerne.

Så jeg satte mig for at påføre håndcreme efter hver håndvask. Og jeg synes jo ikke, jeg ellers lider af noget der ligner rengøringsvanvid. Men hold kæft, hvor jeg vasker hænder tit! På en almindelig dag er det noget i retning af 25-30 gange. Efter toiletbesøg (og dem er der selvfølgelig en del af med mit colaindtag), inden jeg rører ved mad, efter jeg har været i haven, efter jeg har rørt ved en karklud. Kan nemt komme op på 40-50 gange på en god dag. Og så tror da egentlig pokker, at hænderne er så ru.

Men hvad gør andre mennesker? Tror måske, jeg har fundet svaret:

Her er det helt klart, at skilteopsætteren og den ansatte har en skjult dagsorden. Minder mig om barndommens gyldne tider, hvor man kunne omgå tandbørstning ved at komme tandpasta på børsten, lade vandet løbe, skrubbe på håndvasken et par minutter (adr, egentlig) og sluttelig spise en klat tandpasta. Voila, jeg har “børstet tænder”!

Andre gange kan kravet om håndvask være mere alvorligt ment og derfor kun omgås 

ved mere spidsfindige manøvrer. Det tyder nødvendigheden af dette skilt på:

Men hvordan hulen kan man vaske kun én hånd?