I går aftes gjorde faster Anna for første gang selv opmærksom på, at hun gerne ville udenfor. Hun kaldte, som om hun manglede selskab, og først da vi fattede hentydningen og begyndte at tage tøj på, blev hun glad igen. Hun løb begejstret pippende hen mod døren og heppede på os.
Faster Anna elsker at være på græs. Når hun bliver træt og/eller kold, giver hun kun modvilligt op – der er altid lige et enkelt græsstrå mere, der skal fortæres. Det bedste er, når John sidder klar på en stol med et lunt håndklæde, så hun lige kan få sig en skraber og få varmen igen.
Kattene kan også godt lide lidt selskab i haven. I går hoppede Leo med op på håndklædet og deltog i hyggen – indtil faster Anna begyndte at gnaske i hans pels. Georg nøjes med en plads bag stolen:
Faster Anna har for længst fundet bassinet, og med den nuværende vandstand kan hun let drikke af det:
Hun har taget en enkelt svømmetur tværs over bassinet, men hun er stadig alt for lille til at komme op selv.
