Mor havde en marmeladestand på dette miniaturemarked, og faster Anna fik lov at komme på besøg. Hun var ret ligeglad med marmeladen – nu fik hun så heller ikke lov til at hive i de sjove sløjfer på marmeladelågene – men græsplænen var et hit:
Faster Anna mødte også en venlig og rolig hund, Anton, og efter Anton var kommet sig over forskrækkelsen over Faster Annas høje pip, var han meget interesseret i at snuse til hende.
Da hun først havde konstateret, at han ikke kunne spises, var faster Anna ret ligeglad med ham. Hun ville hellere tilbage på græsset.
Den lange køretur gik fint. Faster Anna lå og sov på et håndklæde på mit skød det meste af turen. Hun startede med at være lidt urolig over forbipasserende lygtepæle o.l., men efter et par minutter var hun ligeglad med dem. Hun ville dog helst sidde hos mig. Vi holdt pause på Senhøj rasteplads, hvor faster Anna kom over i sin kasse på passagersædet. Her var der græs, mad og vand, og da vi kørte videre, ville hun gerne derover et par gange efter vand. Hun kan stadig håndteres med én hånd, så det gik uden problemer.
Jeg har ikke mange billeder fra Vestbjerg, for uden John måtte jeg gå med faster Anna i den ene hånd det meste af tiden. Fredag aften sad far dog med hende, mens jeg var på toilettet, og hun hyggede sig med at blive nusset af ham. Mor fik også lov fredag, men lørdag skreg hun som en banshee, hvis jeg gik fra hende. Det lykkedes dog søndag for hende at falde til ro hos mor, så jeg kunne få pakket bil. Det hjalp gevaldigt, da mor lagde sin hånd løst om hendes hoved; det var åbenbart meget trygt.
Hjemturen gik også uden problemer. Vi holdt pause på Glenshøj rasteplads, hvor der var det bedste græs. Faster Anna havde slet ikke lyst til at forlade det, selv om vi tog noget af det med i bilen. De sidste 10 minutter af turen, efter vi kom af motorvejen, ville hun gerne sidde og putte under min hage. Keld kunne heller ikke lide sving og skiftende hastigheder.
John stod selvfølgelig og ventede, da vi kom hjem. Og det havde han gjort i en time … nogen savnede helt åbenlyst sin gås! Han var meget duperet over, at hun selv kunne gå ind fra bilen. Ved aftenvejningen ramte hun 673 gram, så hun havde øget vægten med over 50% på de tre dage.
Det tog faster Anna en times tid at akklimatisere efter hjemkomsten. Men så fes hun også rundt på gulvet – som hun oplevede uassisteret for første gang i fredags:
