Ja, det tror jeg nok, de kan. Faster Anna kan i hvert fald:

Hvis jeg ikke har opdaget hende, udstøder hun et højt, skarpt “PIP”, så jeg kan få knæene med håndklædet drejet hen under kassen.

Serviceniveauet er i det hele taget højt her i have 35. Der bliver hver morgen gravet friske græstørv, og John forstår at holde håndklædet, så faster Anna kan nå græsset uden at rejse sig:

I dag tog vi igen på udflugt til Margits have, og efter en omgang intensiv græsning og en lur trænger en lille gispende varm gås åbenbart mest til en krammer. Der må næsten være lidt bjergged i hende:

Hun vokser og vokser – i dag er æggetanden helt væk, og hun er begyndt at skifte hud på ben og fødder. Den gule babyhud, som i sidste uge hang i ål omkring benene, skaller nu af og giver plads til nyt, lyserødt skind.

I går morges vejede hun 270 gram. Her til aften var vægten steget til 370 gram. Det er altså imponerende på kun halvandet døgn!

Hendes kasse, som er bunden af en kattetransportkasse, har vist sig at være en rigtig god ide. Hun føler sig tryg i den, det er nemt at have hende på et bord eller en stol, og hun kan svine lige så tosset hun vil i den. Underlaget er halvdelen af et engangs-skifteunderlag til babyer. Vi samler så vidt muligt hendes klatter op med et stykke papir, så de ikke ligger og samler sig, og så holder underlaget snildt et helt døgn.

Hun er dog ved at vokse fra kassen. Heldigvis er der anskaffet en ny og meget større model, som forhåbentlig bliver godkendt af faster Anna. Hun virker foreløbig som en meget tolerant gås, så det kommer sikkert til at gå fint. For eksempel accepterede hun i dag uden videre nogle nyindkøbte grønne håndklæder, og den røde kasket, John havde taget med til hende, blev også invaderet med det samme.

Andton var vældig interesseret i faster Anna og kom op fra søen for at nærstudere hende. Hun tog det ret roligt; lod ikke til at ænse ham overhovedet.