I eftermiddags var John og jeg ude for at hente faster Anna. Niels Jørgen havde ringet i formiddags om, at hun var klækket i nat, så jeg har gået rundt med et kæmpestort smil klistret i ansigtet hele dagen.

Hun har stadig lidt æggetand og er ikke begyndt at spise endnu, men det skal hun nu nok snart komme efter. Lige nu ligger hun og sover på mit skød, mens hun småkvidrer. Jeg tror ikke, hun har været tavs i mere end 30 sekunder, siden hun ankom ved 18-tiden.

I morgen skal hun med mig til tandlæge. Jeg gætter, de ikke har set en æggetand på klinikken før.