Keld er sej! Står der og hvæser af ræven, men så snart, den er ude af syne, lægger han sig til rette og tænker på mad. Jeg troede, at han bare var blevet lidt forskrækket, fordi den var kommet så tæt på. Men her til morgen så jeg, hvor tæt på, ræven havde været:

Der lå masser af små halsfjer strøet ud, den vej ræven var flygtet. Så den havde altså haft fat i Keld. Men måtte gå hjem med en mundfuld fjer – eller en halv mundfuld; resten lå i haven.

Uff. Kan ikke lade være med at tænke på, hvis de fjer havde været eneste spor af Keld.