Stakkels lille pus! Han stod og pustede og prustede som en blæsebælg i mandags, da vi skulle over til Margit. Jeg endte med at bære ham det meste af vejen. Tirsdag var det ikke blevet bedre; han havde slet ikke travlt med at komme over til John, og så må der jo være noget galt. Han hostede i ti minutter, da vi kom hjem igen – det var nærmest som at gå tur med far… 
Onsdag ringede jeg til dyrlægen, og vi fik tid med det samme. Han blev lyttet på hjertet og lungerne, og han har en eller anden infektion. Han fik en indsprøjtning og en antibiotikapille. Pillerne skal han have en af om dagen i en uge, og jeg var lidt bekymret for, hvordan jeg skulle få dem i ham. Men her til aften snuppede han pillen ud af min hånd og åd den, mens jeg sad og overvejede en strategi. Dygtig gås!
Han fik i øvrigt hilst på hvad jeg tror må være den samlede stab af ansatte hos dyrlægen – og filmet af tre af dem. Han klarede besøget eksemplarisk, til trods for det meget glatte gulv og en noget nær traumatisk oplevelse på vægten. Han vejer ca. 5,1 kg. Sprøjten lod ikke til at genere ham.
