I går var vi på besøg hos Dennis og Lotte. Jeg skulle aflevere den telefon, jeg havde lånt af dem – den glemte jeg selvfølgelig at tage med. Keld klarede bilturen fint; han sad som sædvanlig i fodenden af passagersædet med sit vand og sit græs.
Lotte havde været lidt bekymret for, hvordan kattene Sigurd og Tilde ville forholde sig til Keld.

Sigurd snusede lidt til gåsen, men var ikke overvældende interesseret. Tilde var noget mere tilbageholdende og blev først i soveværelset. Senere sad hun i køkkenet og spiste, da Keld kom gående ind; men da han oplevede en del harmoniseringsproblemer mellem gåsefødder og fint nyt, glat askegulv og derfor skvattede, blev det for meget for Tilde, som igen søgte tilflugt i soveværelset.
Græsplænen var vældig meget mere populær end gulvet hos Keld. Han demonstrerede sin plæneklipperkunst, og da han fik bleen af, blev plænen også gødet.
Der blev dog også tid til afslapning, både med og uden mor Berit.
Alle billeder er fra Lotte, som ivrigt filmede.