Min første havebog var “Gyldendals Store Havebog”. Den bærer stærkt præg af at være oversat fra engelsk, mange arter og sorter i den kan enten ikke skaffes eller ikke trives her i landet. Bogen har dog to store forcer: Den ene er afsnittet om køkken- og bærhaven. En ekstremt grundig gennemgang af dyrkning samt formering af stort set alt, man kunne forestille sig at putte i munden af frugt og grønt. Den anden force er afsnittet om planteproblemer. Enhver skade kan straks slås op og bestemmes.

Bogen har fulgt mig i snart ti år, og jeg har fra første færd ønsket mig at se, hvordan blade angrebet af bladskærerbier ser ud i virkeligheden. I bogen ser det så nydeligt ud, små runde bidder hapset af bladene, som om en stor, ihærdig sporvognskonduktør er kommet forbi. Men angiveligt er den slags bier meget sjældne på vore breddegrader, da de kun flyver i solskin.

Stor var min glæde og overraskelse, da jeg så stødte på de umiskendelige tegn i min egen have. Bladene sidder på en blærenød, Staphylea pinnata. Jeg tror ikke, jeg har set bierne, men de skulle ligne almindelige bier, blot være lidt mere rødlige under bunden, så måske har jeg set dem alligevel. De bruger de små bladbidder til at bygge hule af.