Gåsepigen

Min tre år gamle udendørskaktus er i blomst:

Masser af blomst:
Der er fem blomster på billedet, og jeg talte endnu 19 knopper.
Søgning på google overbeviser mig om, at “tussen” er en Opuntia polyacantha, som kan have blomster i alle mulige farver. Figenen under blomsten skulle være spiselig – det må komme an på en prøve! Måske marmelade? Eller kaktuslikør? Jeg mangler dog opskrifter – intet i Frøken Jensen om kaktusser…

Onsdag blev badekarret fundet frem. Keld blev sat i – han er stadig for lille til selv at gå op, og finurlige flisearrangementer blev ignoreret – og så stod han der og kiggede. Løftede det ene og så det andet ben, og så tog pokker ved ham: hele kroppen under vand, og så fræsede han rundt i karret som en torpedo. Det lykkedes mig at fange det på film i dag:

Han kan selv komme op af karret, og der går nok ikke mange dage, før han også selv kan gå i. Han er en rigtig lille badeand og bruger laaaang tid på soignering og pjaskning.

Når man er en gås og iført dunjakke, er tropenætter ikke så attraktive. Keld har fundet ud af, at sengen er der, hvor man sover. Hvis jeg efterlader ham på det køligere gulv, så piver han og er utilfreds. Oppe i sengen lægger han sig glad tilrette og kvidrer, men i løbet af få minutter slår den muntre kvidren over i højlydt gispen – han har det så meget for varmt.

Hvad gør man så? Jo, man tager det frosne køleelement til vinflasker, klipper det op og lægger gåsen på det. Det sagde nærmest “fzzzzzzzzzz”, da hans store fødder plantedes på isen – og så startede den muntre kvidren igen!
Keld vækker mig for tiden ved halv fem-tiden, når det er tid til bleskift. Når den er skiftet, kan han sove videre. Dygtig gås!